Turneringsformer

Fourball bestball

For to par. Kan spilles både som slagspil og hulspil. Alle fire spiller deres egen bold. Den bedste score på hver side tæller som holdets score.
 
Greensome For to par. Begge spillere slår ud på hvert hul, og parret vælger så det "bedste" drive at spille videre med. Antal slag udregnes ved at de to makkeres spillehandicap lægges sammen og deles med to. Herefter findes antal tildelte slag.
 
Scramble Kaldes også "Texas Scramble". Holdturnering for (2, 3 eller) 4 spillere. Holdene bør sammensættes således, at handicap er unødvendigt. På hvert hul driver alle, hvorefter man vælger det bedste drive. Herfra slår alle så deres andet slag. Af disse vælges igen det bedste, hvorfra alle slår deres tredjeslag osv. Det anbefales at tilføje den proposition, at samtlige spilleres drives skal vælges mindst (6, 5 eller) 4 gange.
 
"Bedstemor med slag i" Slagspilsturnering for Dameklubbens "Bedstemødre" (ikke-bedstemødre er dog meget velkomne til at spille med). Det er denne turnering, hvor "Fru Skelgaard" fremstiller præmierne, så meld jer endelig!
 
Hidden Hole Før/efter en slagspilsrunde vælger/udtrækker turneringsledelsen et på forhånd fastsat antal huller. Resultatet er herefter summen af scoren på disse huller. En forholdsmæssig del af handicappet fratrækkes. Anvendes normalt som en ekstra turnering indlagt i den ordinære turnering
.
Pinkball Stablefordturnering for 3-mands hold. Der udleveres én "Pink" bold pr. hold, som spillerne på skift skal spille 3 huller med. Alle tre scores for holdet tæller - dog tæller "Pinkball" spillerens score dobbelt. En tabt "Pinkball" er ude af spil og der spilles almindelig Stableford på resten af runden.
 
Irish Rumble Stablefordturnering for 3-mand hold.
 - På de 6 letteste huller tæller alle tre scores for holdet.
 - På de 6 næstsværeste huller tæller de to bedste scores for holdet
 - På de 6 sværeste huller  tæller den bedste score for holdet.


Hint: Tryk F11 for hel skærm og F11 for retur Gilleleje Golfklub
Sophienlund Alle 13, 3250 Gilleleje